Holmegårdbuen


C.J. Becker beskrev tilbage i 1945 kort fundet af to buer, hvoraf den ene, en 154 cm lang bue er stort set fuldstændig og den anden, en kraftig bue, som Becker har skønnet til at have været 160 - 170 cm og noget kraftigere men desværre ufuldstændigt bevaret.

Buerne er de ældst beskrevne i dansk stenalder, i 1945 angivet til 6000 f. Kr, men med vore dages viden cirka 7.000 år f. Kr. eller maglemosekultur.

Buerne har "skuldre", d.v.s. en signifikant indsnævring, lidt over midtvejs ude på hver bueben. Becker foreslår, at disse har været anvendt som platforme for en forstærkning med fx. sener forløbende på rygsiden. Dette synes dog usandsynligt, idet det resterende træ synes at have et tværsnitsforløb, der i sig selv vil give buen et effektivt bøjningsmønster. Hvis man yderligere tilføjer forstærkning på de inderste to trediedele af buebenene, svækkes de yderste 1/3 relativt og skal blot bøje kraftigere. Becker bruger som argument et spansk hulemaleri, hvor buer, der er fremadkrumme omkring håndtaget, er afbildet. Det kan måske virke tankevækkende, at flækker man en tyk elmestamme og lader den lagre uden bark, oplever man ofte, at den krummer kraftigt bagover. Dette kan udnyttes til at skære buer, der netop har den afbildede form.

En nærmere undersøgelse af de to buefund med henblik på 1) erkendelse af tryk- eller slidspor efter den påståede seneforstærkning og 2) en rekonstruktion af den fuldstændige bue som ren træbue ville være interessant og på sin plads.

Becker opgiver nogle hovedmål. Bl.a. angives håndtagets højde at være 32 mm. Det oplyses samtidig, at marven netop er synlig her. Hvis marven antages at have udgjort centrum for stammen, må denne altså have målt godt 6 cm i diameter ved håndtaget. Det angives også, at på det bredeste sted på buebenene er bredden 45 mm og tykkelsen 23 mm. Regnes dette tværsnit for et cirkeludsnit, er korden 45 mm og pilhøjden 23 mm. Cirkelslagets diameter - stammetykkelsen - er da 45 mm.

Forskellen kan stamme fra, at korden er længere på grund af afrunding af buens kanter og at afstanden fra yderside til marv er forskellig målt fra stammens lys- og skyggeside.

Endelig må man ikke se bort fra, at veddet kan være faldet meget sammen - også lokalt, fx. i håndtagssektionen, hvilket dog vil resultere i tykkere stammediameter.

Rekonstruktion af den bevarede bue ud fra Beckers beskrivelse frembyder en række problemer m.h.t. udformning af tværsnittet for forløbet fra den nævnte indsnævring halvvejs ude på hvert bueben og ud til spidserne. Endvidere er det evident, at der ikke har været nogen kærv til fastholdelse af strengen. Det fremgår derimod ikke, hvor eventuelt spor efter surring har været i forhold til buebenenes ender. Dette kunne være et vigtigt udsagn med henblik på rekonstruktion af metoden til fastgørelse af strengen.

Becker angiver, at der er spor efter besurring - formodentlig af strengen - i buens ene ende. Han angiver dog ikke noget om surringens form og karakter. Ved den foreløbige rekonstruktion har jeg antaget, at strengen er fastgjort med en simpel knude, der dog er selvstrammende, så den ikke løber ned ad buebenet, når buen er opstrenget. Sådanne knob kunne være løbeknob, dobbelt halvstik, en fast løkke eller tømmerstik. Det bedst egnede af disse er efter min vurdering tømmerstik, idet det ikke er tilbøjligt til at glide, som dobbelthalvstik, og samtidig er relativ let at justere a.h.t. strengelængden.

Buen er let at frembringe, Der vælges en stav, der er omtrent 5-6 cm i diameter i håndtagssektionen. Midten markeres og håndtagets øvre og nedre begrænsning tegnes op forskudt et par cm for midten. Om dette oprindeligt er gjort med forsæt, vides ikke, da der ikke er tale om nogen særlig udtalt forskydning, men på moderne buer er håndtagssektionen forskudt en tomme nedad, for at bringe pilehylden ( i dette tilfælde buehåndens overside) nærmere midten af buen.

Holmegårdsbuen bliver aldrig en af mine yndlinge. Den er tung og langsom og den vibrerer kratigt i skuddet og sparker. Men der er tale om en ellers ganske velfungerende og kraftig bue. Den afbildede rekonstruktion trækker 50 pund ved 29 tommer, hvilket gør den til en jagtbue, man bør kunne nedlægge kronvildt med og oven i købet med totalt gennemskud med pilen.



Kilder: "En 8000 aarig stenalderboplads i Holmegaards mose" af C.J. Becker, Fra Nationalmuseets Arbejdsmark 1945.