Tybrind vig buen
Tybrind vig mellem Assens og Middelfart har i 6000 år gemt på store kulturværdier fra
ertebølletid. På 2-3 meter vand er bevaringsforholdene for organisk materiale under dyndet
exceptionelle. Marinearkæologisk Gruppe
har i Moesgaard Forhistoriske Museums regi afdækket rige fund. Blandt de bevarede træsager som åreblade og lystergrene er også en hel og en del
af en bue med en speciel form. Den hele bue er skåret af et ungt elmetræ, cirka 30 mm i diameter
uden bark på midten. Buen måler 1665 mm og er altså efter datidens forhold mandshøj.
Kontruktionsmæssigt er buen genial i sin enkelthed. Buebyggeren har ladet 5 cm stå urørt på
midten og har derfra skåret et stort set fladt snit (dvs. ikke hvælvet) i en bue ned til det
tværsnit, hvor buens ben begynder. Derfra er tværsnittet - stadig med et fladt snit - gradvis
reduceret, så buen har arbejdet med en perfekt fordeling af kræfterne. Benene er så skåret ind
til en tynd, dråbeformet afslutning i den ene ende og på samme måde til en oval fortykkelse med
en dråbe udenfor i den anden. Formålet kan vi kun gisne om, men den forskellige afslutning kunne
tyde på en forskel i strengebefæstigelsen, såsom et fast strengeøje i dråbe-enden og et
aftageligt øje - måske med en snor til at holde strengen på plads, når buen var afstrenget, i
enden med dobbeltdråben. Udformningen tyder i hvert fald på, at vore forfædre ikke var så helt
primitive i deres teknologi.
Forfatterens rekonstruktioner
har vist, at buen er let at bygge og behagelig at skyde med. Den
nedenfor afbildede rekonstruktion trækker 72 pund ved 28 tommers træklængde. På trods heraf er
den ikke så hurtig. Den sendte som gennemsnit en 32 grams pil igennem kronometeret med 132
ft/sec. Det har dog givet været udmærket til stenalderjægerens brug.
Det skal samtidig siges,
at buen er som bygget til at trække ud i arms længde eller længere. Skydestilen med denne bue
har givet været meget kraftfuld og der er for forfatteren, som også er buejæger, ingen tvivl om,
at tybrind vig-jægerne for 6000 år siden havde tillid til at kunne sende deres pil tværs igennem
deres bytte.
Det forekommer usandsynligt, at disse jægere har brugt pilegift. Det har ikke været
nødvendigt og er - ifølge visse nutidige primitive forkeslag - altid en risiko, man gerne vil
undgå.
Kilder:
"A Preliminary Report on a Submerged Ertebølle Settlement on the West Coast of Fyn"
by Søren H. Andersen, Journal of Danish Archaeology, vol. 4, 1985.
Egne fotos og opmålinger.